Profil - Jan Vajhøj

Gennem et langt og aktivt sportsliv, hvor det har været de mange udfordringer og lysten til at træne frem til nye mål, der har givet mig en masse spændende oplevelser og erfaringer, vil jeg med FitMind fortsætte med den samme vilje og entusiasme til at hjælpe andre til større sundhed, bedre form og lyst til at sætte og opnå målsætninger, uanset om du er motionist eller allerede dyrker motion men gerne vil opnå større mål.

Uddannelse:

Massør og Idrætsskadeterapeut
Selvstændig siden 2001 med egen klinik.
Personlig træner for enkelte personer og for virksomheder.
Foredragsholder.
Tilknyttet og ansat i flere ligaklubber som massør og ved fitnesscentre som kost- og træningsvejleder. 

Med lysten til nye udfordringer og det at sætte nye mål, startede jeg i 2005 som idémand og træner et løbeprojekt op i Frederikshavn, StarttoRun, med stor succes. Med 1450 tilmeldte fra hele Vendsyssel fik vi Frederikshavn på landkortet som Danmarks løbeby nr. 1.

I 2007 blev jeg ansat i DGI som cheftræner og igangsætter for Start to Run, som DGI overstog og som jeg skulle være med til at starte op i 30 byer i hele Danmark. Som foredragsholder og motivator til de mange fremmødte som mødte op for at høre om det store projekt som DGI ville gøre til en landsdækkende begivendehed med mange tusinde løber, fik jeg store udfordringer og erfaringer med at hjælpe klubber og frivillige til at starte løb op for motionister i mange byer.

Som igangsætter og med lyst til at være med til at give andre mennesker gode oplevelser og større sundhed har jeg arrangeret stævner med løb og mountainbike.
Med stor tilslutning til stævnerne vil det blive et tilbagevendende event og med nye tiltag som kan til stadighed inspirere folk til at motionere.

Mine sportslige udfordringer:


Triathlon med 8 Ironman. Pr. 9.54t. 2007

+ 100 maraton. pr. 2.58 t. 2009


Ultraløb:
Marathon Des Sables 251km, 6 etaper gennem Sahara 2011
24 timers Viborg
Gax 100 miles
1. plads 20.37 t. 2009
Mors 100miles 3. plads 18.47 t. 2010
Verdon Challenge 2010
Ultra Trail du Mont Blanc 170km og 9700 højdemeter. 2011
3 x 100 km løb.
Jungle Marathon Brazil 2012 254km - 6 etaper.
Gobi March Mongoliet Kina - 250km - 6 etaper.

MTB.
Rold 24 t. 2. plads 2008
CUBE 24 t. Mtb 4. plads 2006
Hustlers 12 t. 4. plads 2008
Trans Alpine 2008


Vasaloppet 90km langrend. 2010

Gudenåen Svømmede 114km på 5 dage 2013.


Århus CoastZone Adventure Race.

Mål 2014.

Gobi march 2014 i Mogoliet er gennemført og vil blive husket for det golde og ørkesløse landskab, men også for de store grønne sletter i bjergene med de snedækkede bjergtinder i baggrunden. Det er et råt område med meget varme om dagen og frysende koldt om natten. Det er nok ikke et sted mange kommer på ferie for at se, men det er jo nok derfor jeg løber rundt derude for at opleve nogle af de mest ekstreme steder på jorden.


Løbet har været en stor oplevelse men også nok et af de hårdeste af de løb jeg har deltaget i. Det er et løb som suger energien ud af dig hele tiden. Underlaget, bakkerne, bjergene, kulden og ikke mindst varmen. Der findes ikke noget easy som der stod nogle steder i vores rutebeskrivelse om dagens etape.
Første etape var på 50km. Efter at have sovet 8 personer, som bestod af 4 polakker, 1 fra Cayman Island og 2 fra Canada, på et støvet cementgulv og på 8m2, var det med stor spænding at komme i gang

Vores første overnatning i vores Camp.

1. etape startede altid kl 8 så her var stadig køligt. Jeg fulgte som altid den plan som hedder, mit eget tempo og fornemmelse. Langt til de 250km er over så 1 etape ad gangen. Der blev hurtigt meget varmt og i terræn som variere fra flade sletter, grusstier, stenet underlag og mange klipper og bakker som skulle forceres. Så hurigt skulle jeg til at fokusere på væske, salt og sukker. Der var vanddepoter for hver ca 8km så havde fint med de 2 flasker foran rygsækken med 11/2l i. Rygsækken vejede 9 kg så startede med de 10.5kg som var ok med alt udstyr i.

Jeg følte jeg løb godt trods terrænet men kunne godt mærke jeg skulle passe på stolperne første dag. Jeg løb de sidste 20 km med 2 andre så efter 6.30 time kom jeg i mål. Det var en hård start på sådan en event som gjorde mange var presset allerede første dag. Jeg fik mig placeret i vores telt og slappede af inden jeg skulle have mit frysetørret aftensmad. Jeg fik spist og efterhånden blev der så koldt at jeg tog min lette peak dunjakke på som skulle vise sig at blive guld værd på hele turen. Desværre begyndte min mave pludselig at slå knuder, så vores toilet i det fri skulle lige pludselig bruges hurtigt aldrig godt med dårlig mave på sådanne ture.

Men jeg måtte se tiden an i morgen og håbe. Desværre kom jeg til at bo med 2 snorkere så det hjalp lidt med ørepropper i. Natten var iskold så alle skulle op og have mere tøj på. Så lærte vi også lidt om det i Gobi.

 

 


2etape var på 41 km og startede 8 med kølig vind så rart med det inden det blev rigtigt varmt.

I vores roadbook stod der mellem de 3 checkpoints, easy, easy og easy. Så med det i tankerne var jeg klar oven på den hårde 1 etape. Efterhånden som km gik fandt jeg ud af at det med easy var ikke helt så easy alligevel .

Vi løb på sletter så var fyldt med sten og atter sten som var kantede og 10 til 20 cm store. Så hele tiden skal man være fuld koncentreret hvor man løber. Græsset gjorde det besværligt at se dem og samtidigt bagte solen med 40 g og de små flag som skal vise hvor man skal hen var svære at se da de var 25 cm over jorden og lyserøde flag på 7x7 cm. Efterhånden som km gik blev det mere et spørgsmål om at komme hjem i skyggen og ikke vride over på foden.

Pga det med at jeg ikke kunne se de små flag, også pga jeg er farveblind med rødt og grønt, valgte jeg at løbe først med en østriger som blev min flag guide, da jeg hele tiden stoppede op for at finde næste flag, så det var spild bare at løbe og så vente på at finde den næste flag. Senere efter ca 30 km blev jeg igen alene da Karl blev for varm. Jeg så en et stykke goran mig så løb derfor efter at komme op til ham. Efter nogle km hvor jeg fulgte hans spor kom jeg op til ham. En fra Manchester. Vi fulgtes af de sidste km hjem som var rigtige hårde.

Så efter lidt over 5 timer var jeg i mål. Det blev en rigtig hård dag. Så ind i skyggen og hvile i teltet, selvom der stadig var 40g. Jeg fik mit løbetøj af og mit "fritidstøj" på og så drikke og spise lidt. Til aften igen frysetørret mad og mine 2 chilipølser. Desværre lige efter igen begyndte min mave at drille så igen hurtigt på toilettet. Jeg snakkede med lægen som gav med en Imodium. Jeg spurgte efter 2 men han synes der så ville være risiko for stoppet mave. Ok. Men så lige inden jeg skulle sove kom det igen. Så en beslutning skulle tages. Enten hullet og en mere Imodium. Valget blev pillen som jeg fik af en i teltet. Om det blev den rigtige beslutning finder jeg aldrig ud af, for som lægen sagde blev det så også sidste toilet besøg i næsten 5 døgn.


3 etape blev en våd og kold dag. Jeg var godt tilfreds med vejret og kunne hurtig mærke at min mave og ben var gode. Etapen var meget bjergrigt i dag og startede med en lang stigning efter 5km som gjorde at jeg kunne mærke at jeg havde gode ben i dag i regnvejret og til tider hagl.

 

Jeg havde heldigvis alt det udstyr som kræves for at løbe i sådan vejr. Andre satsede for lang tid i regnen og ved første og anden depot begyndte folk at stå pga af kulde. Så dagen gik med op og ned og efter 25 km kom jeg til chp 3 og derfra så op i de høje bjerge. Men pga knæhøj sne på ruten der oppe fik jeg at at det var cancel og jeg skulle løbe bare 3km ned ril en Mongol Camp. Så hurtig ud med vandet i flaskerne og så en spurt til mål.

Der var runde mongol telte med fine tæpper på og puder. Men da vi brugte denne Camp som en erstatning skulle vi være 16 der i og sove. Jeg fandt en god plads med en pude. Desværre var der en amerikaner som så valgte pladsen ved siden af og da han sov og snorkede hele eftermiddagen flyttede jeg mig ned på gulvet ved siden af en gammel japaner. Så masser der snorkede og japanerne skulle hele natten checke hans mobil så hver halve time pandelyset tændt og så check telefon. Så som altid når jeg er ude på de her event er det med søvn ikke noget jeg får meget af.

4 Etape blev lidt anderledes pga den kortere etape dagen før. Så de 40km som den skulle være blev selvfølgelig til 50km. Vi manglede jo nogle km fra dagen før, så vi skulle ikke snydes for alle km som de havde lovet.....!

Vi startede etapen på den kæmpe højslette som var helt grøn med bjerge ude i horisonten som var hvide på toppen, så fantastisk morgen op starte et løb på. Jeg havde det fint i maven og følte mig frisk til de 50km. De første mange km løb vi på sletten. efter ca 15km begyndte det at gå mere op og ned. Jeg synes stadigt at det gik fint med maven og min kvalme. Havde stadig ikke være på tønden siden mandag, men følte ikke at det var et problem. Endnu. Efter ca 30km kom der en mega stejl bakke. Jeg kunne se 4 mennesker på toppen, men kunne kun se deres konjuktur. Så måske 3-400m op til toppen, som var så stejl at man gik fra side til side for ikke at gå helt død. Så de mange meter til toppen begyndte at presse min mave pga. det hårde pres og ekstrem høje puls der gjorde, at jeg holdt pause for hver 5 minut.

 

Efter meget besvær kom jeg op og sad lidt for at få kroppen til at falde til ro. men da jeg startede igen kunne jeg mærke at jeg ville få nogle hårde km frem til målet.

Efter den stejle bakke løb vi mange km med høje bakker som bare fortsatte. Jeg begyndte at fokusere på at spare hvor der kunne spares da jeg efterhånden kunne mærke at kvalmen og pulsen begyndte at give mig store problemer. Efter ca 40km kom jeg til en grusvej hvor varmen bagte ned på os ved middags tid. Jeg kom til det sidste depot ca 6-7km før mål. Jeg havde det ikke godt og satte mig derfor lidt i skyggen for at komme mig. Jeg fik lidt vand, for lidt, men vidste at de næste 5km ville gå nedad så det var da lidt bedre end opad....! De sidste km var virkelige hårde at komme igennem for mig og også alle de andre hørte jeg senere, da der var ekstremt varmt nu uden vind og skygge. Så da der manglede 2 km mødte jeg en bil med officials i, som sagde til, you are near. Men det må man aldrig sige til en så ikke kan løbe 100m mere. Så når man siger det, så skal måket ligge nogle 100m længere henne og ikke som her 2km længere fremme. Så godt sur over at de siger nær på når man ikke er det.....!! Men i mål kom jeg efter ca 8timer.

Jeg fandt vores telt i campen og snakkede med en polak om dagens strabadser. Campen lå i læ af nogle træer, så der var over 40g. Så det blev til afslapning i skyggen indtil sidst på eftermiddagen hvor solen var knap så stærk. Igen frysetørret mad og så over til cyberteltet for at skrive hjem til Kanal Frederikshavn om dagens etape.

5 etape var konge etapen. 68km i bjergrig terræn. først ca 10km fladt og derefter 20km kun opad og så 20km nedad så igen 11km opad for til sidst 5km nedad til mål. så endnu en hård dag i Mongoliet.

Jeg viste at det ville blive en hård dag for mig. Jeg følte at jeg havde brugt for mange kræfter og energi på gårdsdagens etape. Så mit mål for dagen var at komme i mål i det blev mørkt, da jeg vidste at man ville blive presset uden i terrænet pga den dårlige markering af ruten med de små lyserøde flag som skulle vise vej.

 

 

Jeg løb de første 10km indtil vi nået bjergene. Derefter vidste jeg at der var 20km kun opad, så jeg valgte fra start at gå i et et tempo som jeg kunne holde til. Jeg gik i bjergslugter hele vejen, så der var ekstremt varmt konstant og tørt. Nogle gange løb der en lille bæk over stien vi gik på, så min cap blev dyppet nogle gange i den hver gang der kom en. Det føltes rigtigt godt. Jeg stod nogle gange i skygge under nogle klipper for lige at få det lidt køligt i et par minutter. Hele tiden lå jeg på kanten til at havde det for varmt og min kvalme gjorde det ikke bedre. Jeg mødte en død ko midt på stien med millioner af fluer på, vilde heste som kom løbende ned fra bjergene for at drikke i bækkene og kameler som stod og gloede på os som om det var os som var der var underlige.

Da jeg efterhånden fik mig slæbt op af bjerget begyndte jeg at ane en slutning på det. Men selvfølgelig skulle det ikke være nemt helt til toppen. så ca 2km før toppen skulle vi ud på en græsslette som gik hele vejen til toppen. Det var som at kigge på en mur de sidste mange hunderede meter. Jeg var efterhånden kommet op i 2600m højde og manglede stadig op til 2800m. Så min puls hamrede afsted pog kvalmen blev bare meget være. Så lige der var jeg rigtigtt presset da jeg ikke synes at jeg kunne overskue at komme op på toppen. Så jeg blev enig med mig selv om at jeg skulle finde nogle punkter ca 50m længere oppe af bakken som jeg så skulle nå hvorefter jeg igen kunne sætte mig ned og få pulsen under kontrol.

Jeg forsøgte ikke at kigge op til toppen da den var håbløst langt væk for mig stadigt. Så det var bare med at bevare roen og finde nogle små positive korn som kunne få mig videre. Efter meeeget lang tid kom jeg endeligt på toppen. Jeg gik over til checkpointen på toppen som bestod af et lille telt hvor vi kunne hvile os hvis man havde brug for det. der var en god vind og køligt så jeg satte mig lidt i læ for at sunde mig. Efter 5-10 minutters pause gik jeg vider nedad de næste 20km. Jeg var stadig godt træt så det blev ikke til meget løb selv om det gik nedad. Jeg fokusere bare på at holde mig i gang og ikke holde unødvendige pauser. Målet kommer jo ikke nærmere når man står stille. Så når jeg følte for det løb jeg nogle kilometer for derefter at gå igen til jeg igen var frisk til noget løb. Jeg sad i et telt ved et checkpoint længere nede af bjerget hvor der var køligt, så jeg igen kunne få kontrol overmin kvalme. Jeg fik 2 piller af lægen som skulle hjælpe for kvalme og en pille for at sætte i maven i gang. Det hjalp ikke på nogle af delene.

Jeg mødte 3 spannioler på vej nedad som selvfølgelig ikke kunne et gram engelsk. Men vi løb lidt sammen nogle km som var fint nok. Så begyndte der at regne og der blev rigtigt koldt, så jeg tog regnjakken på. De fortsatte deres løb, men da jeg lidt senere mødte dem på vej nedad sod de alle og tog varmt tøj på, så det var det sidste jeg så til dem.

Jeg kom ned til bunden af bjerget og gik over til anden sidste checkpoint, hvor jeg spurgte om hvor langt op nu. 11km sagde de. Jeg sagde, for satan da, det kan i ikke mene på dansk. Det virkede håbløst for mig igen at skulle gå opad mange km. Men jeg tænkte på at jeg bare skulle gå hele vejen så måtte jeg jo komme til toppen på et tidspunkt. Efterhånden som jeg kom op i terrænet blev det super flot. kæmpe grønne sletter som lignede fairways på lang afstand. Tusinde af får gik på græssletterne med ridende fårehyrder. Der var igen varmt men ikke ekstremt mere så det hjalp på humøret. Jeg mødte en mand lidt senere som stod og tog en langærmet på og det viste sig at være en svensker. Vi aftalte at følges ad så længe vi kunne.

Da vi kom til nogle stejle bakker røg jeg bagud og han ville derfor fortsætte i hans eget tempo som var helt ok. Jeg fortsatte alen igen men lidt senere mødte jeg en fra New Zeeland som jeg fulgtes med i et stykke tid, men igen kom der stejle bakker hvor jeg igen måtte stå og hvile nogle gange format passe på mig selv. Så han røg også videre. Endelig kunne jeg se sidste checkpoint på toppen i 2400m højde. men selvfølgelig var der igen en stejl bakke der op til så selv 10m fra toppen måtte jeg stå lidt og få pusten, så da jeg kom derop satte jeg mig i en stol og lægen spurgte om jeg var ok. Off course... Der var efterhånden blevet lidt tusmørkt så jeg spurgte om hvor langt tilbage. 5km nedad sagde de. Jeg spurgte igen om de var helt sikker på de 5km og det kun gik nedad. Yes. Ok tænkte jeg, så skal den sgu have det sidste nedad så jeg kunne komme i mål. Så jeg løb de sidste k nedad så hurtigt jeg kunne og efter nogle km mødte jeg både svenskeren og New Zeelænderen som begge var gået kolde. Så efter 13 timer nådede jeg målet og det var først ved den sidste km jeg tændte min pandelampe. Så dagens mål med at komme til finishline inden det blev mørkt blev nået. Vi blev kørt ned til vores camp nogle km derfra og jeg blev så dårlig efter køreturen at jeg bare ikke kunne trække vejret ordenligt og havde en fryglig kvalme så jeg spurgte de 2 polakker der var kommet i mål om de ikke ville tage min sovepose ud. Jeg kravlede i soveposen med alt tøj på plus dunjakke og lå bare og hyperventilerede og havde det bare dårligt. Så først efter 1-2 timer begyndte kroppen at falde til ro og jeg kunne få mit løbetøj af og få noget varmt på under dunjakken. Men på det tidspunt midt om natten var der kun 3 g så jeg begyndte at fryse rigtigt meget. Så hele natten lå vi alle og frøs.

Da jeg trods alt nåede i mål efter 13 timer havde alle som kom i mål i løbet af natten, hele næste dag at hvile i, inden sidste etape på 14km. Der kom stadig mennesker ind i løbet af dagen som brugte mange timer derude for at gennemføre kongeetapen. Vi lå i et område som Djengis Khan havde boet ved, så der lå stadig nogle ruiner som var blevet brugt i en film for mange år siden om ham. Vi hyggede os hele dagen i varmen og jeg fik vasket mine strømper, bukser og tshirt for første gang i mange dage. Søen var desværre iskold så ingen lyst til badetur. det måtte vente en dag mere.

6 etape skulle bare overståes. 14km langs søen. Så for første gang gik jeg over til computeren og kiggede på stillingen. Jeg kunne der se at jeg manglede 5 minutter ned til ham som lå på 16 pladsen. Så dagens målsætning og motivation var fundet. Jeg fik to breve med Ekspressokaffe i af lægen som jeg kunne prøve for at få gang i maven. Så lige en halv time før start kunne jeg mærke at der skete noget. Så dejligt at komme af med lidt efter 5 dage:-))Jeg lå hårdt ud for at få et godt forspring fra start. Så kunne jeg håbe at han ikke kunne holde tempoet og så give slip. Så jeg løb med alt det der var tilbage uden at kigge bagud. Jeg var virkeligt presset denne dag men ville løbe hele vejen til mål, så jeg kunne sige at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne og ikke have mere tilbage når jeg løb over finisjline efter 250km. Endelig kunne jeg høre trommer og jeg løb i mål fuldstændigt færdig. men jeg nåede 16. pladsen.

Jeg lå mig ned for at få vejret og bare være glad for at det nu var overstået. Der kom en med medaljen som jeg var super glad for at få overrakt. Det var hård at få denne gang.

Jeg fik mig rejst mig op og tog 2 coca cola som bre røg lige ned. Der var noget brød og ris som også røg ned. Så lidt efter lidt kom der lidt liv i mig så jeg fik sagt tillykke til alle dem som jeg havde snakket med og mødt på turen. Fantastisk at stå der sammen og bare nyde at man havde gjort det. Vi kom i busser hjem til hotellet og nordmanden som jeg boede med første dag på hotellet sagde at jeg bare kunne tage første bad. Det var som altid himmelsk. Bare det at lugte sæbe. halv time blev der brugt i badeværelset før man igen kunne føle sig som et nyt mennemsk.

Vi fra telt "Antilope" sad alle 8 sammen til festmiddagen om aftenen og hyggede os med godt mad i store mængder. Efter det tog vi ind til byens torv og fik nogle øl indtil der lige pludseligt kom en masse politi med maskingevære og hjelme på. Så var festen vist slut.

Efter en flyvetur på 1.5 døgn kom jeg endeligt hjem. Det var en stor oplevelser i Gobi, men den havde også været hård at få krydset af. Men jeg er meget tilfreds med mit løb og den måde jeg fandt de positive ting, når jeg var allermest presset for at nå til finishline.

Så nu vil jeg holde lav profil med ekstremløb de næste år da jeg synes at jeg trænger til nye og anderledes udfordringer end løb.

 

 

 

 

 

Jeg har en drøm om i nær fremtid og prøve, at samle et hold fra Frederikshavn til at gennemføre Race Accros America som et 4 mandshold med 6 hjælpere i bussen. Det vil jeg arbejde for fremad og derfor begynde allerede nu at forberede mig på cyklen frem mod det mål. Nærmere info kommer forhåbenligt snart:-))

 

 

Mål 2013.

Mit store mål i år bliver at svømme 114km gennem gudenåen. Med start ved Fuldbro i Mossø til Randers Regnskov. Vi er 2, Jakob Flensborg, som skal prøve at svømme de 114km gennem DK smukkeste natur.

Så er vi nået i mål i Randers. Det blev 5 fantastiske dage i åen med mange hårde timer, men også sjove og store oplevelser.

Starten gik 23.8 kl 8.30 ved Fuldbro
Billede: Kl er 8:30,
Mossø var blank og vores 2 kajaksupporter, Rune Ulsing og Michael Lundsgaard havde båden fyldt op med vores mad og væske til dagen.

TV2 interwier os efter 11kmTV2 klip her

Efter 3km holdt vi 1. pause. Der sad jeg og tænkte på at vi nu manglede 111km??
Efter 10km kom vi gennem Mossø og videre mod Ry. Vi blev interviewet af Tv2OJ og det første de sprugte om: er det hårdt? Lidt svært at svare på da vi kun havde svømmet 11km ud ad af 114km. Men de spurgte også mig om vi forventede at nå Randers? Selvfølgelig, den er krydset af svarede jeg. Det svar skulle hjælpe mig igennem fandt jeg ud af senere.
Vi nåede Ry kl 18.30 efter 21km. Jeg havde på det tidspunkt del smerter i mine håndled og skulder så jeg sagde til Jakob at jeg synes det var nok for i dag. Vi var enige. Så kom det med logostikken. inden hver start havde kørt en bil ud til slutstedet dagen. Så tilbage til start og hente bil 1 og så derefter 2 biler ud til slutsted dagen efter og så hjem til vores base i Sejs og i bad og lave aftensmad. Så mad ca 21.30 hverdag og i seng ca 24. Så ikke meget afslapning efter turen.

Da starten gik ved Ry næste dag, havde jeg desværre fået seneskedehindebetændelse i begge håndled, så jeg havde besvær med at bøje dem og havde del smerter. Men i vandet skulle vi. Dagen bestod af 21km søer frem mod Silkeborg. Vi startede i blank vand men kl 9 begyndte vinden at tage til, så gode bølger lige i hovedet, som gjorde det endnu hårdere og gav mig virkeligt problemer i mine håndled. Det skulle blive den dag hvor jeg har haft mest ondt nogensinde i så lang tid på en gang. Vi havde 1. stop ved Møgelø med udsigt lige til HimmetBillede: Ved slusen i Silkeborg som vi fik lov at svømme igennem. :-).Billede: Dag 2: På vej over Julsø med himmelbjerget i baggrunden.
For hver 30-40 minut holdt vi væskepause og lidt mad også og for hver 3 timer lidt lægere pause. Endelig efter 6km i Juelsø fik lidt læ men desværre kun kort inden næste sø kom. Så jeg havde det rigtigt hårdt denne dag så hver gang vi havde pause, viste jeg at så må der være kortere til Silkeborg som var slutmålet dag 2. efter mange timer derude kom vi endelig til Silkeborg. Vi spurgte om vi måtte svømme gennem slusen, så efter 5 minutter kom vi ned så vi kunne svømme vi ud til Silkeborg Sø Camping og var der kl 19. Igen alt det med biler og kørsel før vi nåede hjem og fik os vasket lidt og lavet aftensmad, som Rune denne dag bød på super Lasagne.

Dag 3 startede ved Langsø og vores mål denne dag var at svømme til Tange sø start så vi havde mindre km at svømme i morgen da den er 10km lang. ialt 26 denne dag. Vi startede med 3-4km sø og derefter kom der mere å over det. Det hjalp på farten, men der skal stadig arbejdes lige meget for at komme fremad, men til gengæld får man mere fart på. Det som også gør det klart hårdere at svømme i Gudenåen er ferskvandet. Når vi svømmer i hav mere man helt klart den bedre opdrift som ikke findes i ferskvand. Jeg samligner det lidt med at svømme i letmælk i hav og fløde i ferskvand. Mine håndled var hævet godt op efter gårdagens tur, så det var lidt hårdt at komme i gang og jeg skulle helt undgå at hånden tog fat i tang eller andet i åen. Vi nød det at vi kunne mærke at derskete noget nu når vi svømmede. Vi mødte denne en flok hollænder som var på rotur og deres mål var også Randers. Så du mødte vi flere gange de næste 3 dage. Hej Bøje, hej Kaj!!!Billede: En flok flinke hollændere der også skulle til Randers på fredag :-)Billede: Dag 3: Dagens motion :-)
Denne dag sluttede i Tange sø med 2km i god modvind og med tang som hele tiden forhindrede os i at svømme crawl. Så knap 6 timer rent svømning denne dag. Igen hele balladen med biler. så først hjemme kl. 20.30 og mad kl 22 og derefter lidt om i morgen og i seng 24. dag slut.

4 dagen havde vi set frem til med bange anelser. 10km gennem Tange sø og med den vind som vi havde haft så vidste vi det ville blive en hård dag. Men vi fik heldigvis tjekket YR og der kunne vi se de lovede vindstille hele dage. Så i stedet for at stå op kl 5 valgte vi at satse på at det holdt og kunne så sove til 6 igen. V startede kl 8.30 i blank vand og sådan blev det hele vejen. Fantastisk smuk så og mærkeligt at stå op næsten midt ude i søen og stadig kun have vand til lår.

BilledeBilledeBillede: Pause midt i tange sø, det er ikke verdens dybeste.. :-)
Vi nåede til Tangeværket og selvfølgelig lige da jeg skulle rejse mig op ramte jeg en muslingskal og lavede et godt snit i stortåen:-)) Billede: Fødderne er næsten dem gør mest ondt. Vi kan godt afsløre at Gudenåen ikke er fin sandstrand at stå i ;-)Billede: Tangeværket som markerede afslutning på sidste sø på hele turen :-)

Vi havde som mål denne dag at nå til Ulstrup, så vi kun havde 23km tilbage sidste dag. Vi nåede til Bjerringbro holdt pause inden de sidste 10km denne dag.

Sidste dag havde vi set frem til måneder. Med mine hænder var jeg sindsyg glad for at efter i dag skulle de hvile resten af året. Vi startede i godt humør, men i løbet af kort tid begyndte kulden for os begge at presse på. Vi frøs rigtigt meget denne dag. Måske var vi ved at være trætte og tynde. Vi mødte igen hollænderne i en pause, hvor vi snakkede om deres og vores tur i Gudenåen. Vi fik fyldt det sidste væske og mad i os og næste stop var motorvejsbroen inden Randers. Så da vi kom dertil var det med store smil på os begge og high five.


Vi nåede endeligt Randeres fredag hvor TV2 og andre stod og bød os velkommen til Randers efter 114km svømning. Det var stort. Jeg fik en af de store klumper i halsen.
Vi blev modtaget af del mennesker fra Gudenåen Open Water orginasationen som havde lavet en super og sjov plakat af os. Samidigt blev vi æresmedlemme

r.
Vi kan se tilbage på en super tur, stor udfordring, mange hårde ture og timer i vandet. På INTET tidspunkt fik vi noget gratis. Det har været hård træning med mange timer i vandet og transport til og fra Kridtgraven i Ålborg. Så jeg kan kun sige at jeg gør det ikke igen.

Tv2 stod klar da vi kom i mål i Randers.TV2klip her.

Mål 2012.

Roth Ironman.

Roth Ironman blev i år ikke helt som jeg havde håbet på. Jeg fik desværre problemer med min ryg i maj og havde derfor ikke helt den optakt jeg kunne ønske. Jeg havde lånt en enkelstartcykel, men kunne ikke sidde i den stilling så lang tid ad gangen så jeg brugte min racer. Jeg var på Playitas i juni for at se om jeg kunne hente lidt der med formen. Det var en god uge med mange km svømning, cykling og løb.

Så da jeg nærmede mig løbsdag og vi tog afsted onsdag, valgte jeg alligevel at satse på enkelstartcyklen. Jeg var ikke helt tilfreds med min cykleform, så jeg satsede på at cyklen kunne give mig lidt.

På racedag startede jeg svømning kl 7. Jeg har i år brugt meget tid på teknik i svømning for at blive bedre svømmer og dermed håbe på en god tid, for at forsøge igen at komme under de 10 timer. Det gik super for mig, 1.13 og jeg var godt med fra start. Desværre var vejret ikke med os denne gang i Roth. God modvind de første 35km gjorde at man ikke fik den fart i cyklen så man fra start havde et godt gennemsnit. det betød at jeg skulle hente noget ind i medvinden og det lykkes også nogenlunde, men da jeg skulle ud på sidste runde og de 90km havde vinden skiftet så jeg havde medvind hvor jeg før havde modvind så de sidste 30-40km var hårde at komme igennem.

Da jeg satte cyklen havde jeg kørt på 5.15 som var 10 - 15 minutter for langsom og som gjorde at da jeg begyndte løb, kunne jeg mærke at det ville blive en hård løbetur. Jeg havde fra start svært ved at holde en fornuftig fart og jeg synes allerede efter 14km at jeg var presset. Så det blev en maraton for at komme i mål. Jeg havde det svært i den høje varme og forsøgte mig at køle mig ned med svampe i hovede og krop. Til sidst var jeg rigtig presset og kunne næsten ikke løbe, så det var dejligt at krydse målstregen og få det overstået. Tiden blev 3.41 og samlet 10.20 timer. Det var under de 10 timer jeg gik efter men på denne dag havde jeg ikke 30 sekunder mere i mig, så det var hvad det kunne blive til denne gang i en Ironman. Men jeg kunne bagefter konstatere at jeg ikke var den eneste der havde en hård dag derude. Jeg fik en 11. plads i min aldersgruppe, 50-54 så det var ikke så dårligt endda. Jeg tror selv på at det ikke blev min sidste Ironman, da jeg stadig har tro på at jeg kan komme under de 10 timer.

Jungle marathon 2012.

Jungle Marathon 2012 blev en fantastisk oplevelse. Alt hvad jeg havde set frem til ved at være i en jungel blev opfyldt til fulde. junglen er et sted som altid er i live og altid gør at man ikke får noget nemt når man lever i den og samtidig skal løbe 254km over 6 etaper.

Det hele startede med en flyvetur på præcis 24 timer før vi var på vores hotel i Santarem Brasilien. Vi, Johnny og mig, havde en overnatning der og dagen efter tog vi til en lille by ved floden, Alter do Chao, som havde en bountystrand

.

Vi overnattede der i 2 dage hvorefter vi om aftenen kl 1.00 gik ombord på en flodbåd, hvor vi skulle overnatte i vores hængkøje de næste 12 timer før vi var ved vores camp. Vi ankom til campen over middag.


Der havde vi 2 dage til at vænne os til varmen og den høje luftfugtighed. Vi fik checket vores udstyr, for at se om vi havde alle de ting med som var obligatorisk for at være med, f.eks. EKG test, lægegodkendelse, vactinationer, kniv, piller til at putte i urent vand hvorefter man kan drikke det, hængekøje med regnslag og vandflasker til 2.5liter og meget mere.
Vi fik briefing om hvad vi skulle passe på i junglen. Der var en fra militæret som viste billeder og fortalte om hvilke slanger vi skulle passe særligt på, Bushmaster og Koralslanger som vi så billeder af efter nogen var blevet bidt af dem. Det var godt nok ikke flotte billeder så man tænkte da lige en ekstra gang. De havde fanget en giftslage i området nogle dage før og da de skulle bruge en frivillig blev jeg nærmest rykket derop for at prøve at holde den. Det var lidt spændende at holde en giftslage i nakken og mærke den snurre rundt omkring sin arm. Vi så hvilke edderkopper vi skulle passe på og hvis vi blev bidt af et dyr ville det være godt at se hvilke farve den havde eller bedst hvis man kunne dræbe den og tage noget af den med til lægerne. Heldigvis blev det aldrig aktuelt.

1 etape 22km

Så kom dagen hvor vi skulle starte 1. etape på 22km. Vi startede med at løbe op af nogle stejle stigninger så hurtigt var vi spredt. Jeg kunne mærke at benene var gode og jeg holdt mig til det tempo som jeg synes passede til mig. Jeg havde hjemmefra lagt en vand, salt og sukkerstrategi som jeg håbede var den rigtige i junglen. Det skulle vise sig at holde stik resten af turen, så det er jeg super tilfreds med her bagefter at jeg havde forbedredt mig godt til.

1. etape var der tvungen 15 minutters pause i hvert chekpoint, da de har erfaring med, at alt for mange udgår de første 2 dagen pga. dehydrering. Jeg synes det var ok, så jeg lige kunne mærke hvordan kroppen reagerede på varmen. Ruten var hård da der var en del stejle stigninger og efter 6km skulle vi passere et vandløb hvor der var lagt snor over og da vi kom op derfra, var der et sumpområde vi skulle igennem. Det var hårdt, da man hele sad fast i muddret eller man snublede over en stamme som lø under mudderet og dermed fik en til at falde. Sko og ben var fuldstændigt væk i mudder da man kom igennem det og man blev nødt til at banke mudderet af skoene da de vejede flere kg. Efter det kom der flere stigninger og varmen gjorde at sveden drev af en. Så jeg var super tilfreds da jeg løb i mål på en 4 plads. Jeg var igang.


Godt med massage i junglen efter 1. etape. Men det blev også sidste gang, da olien lukkede for sveden i benene.

Til aften stod maden på frysetørret mad, kylling i karry med ris, lidt kogende vand i, 6 minutter og maden er klar.

2. etape var på 25km og startede med at vi skulle svømme over en flod.Efter en tur i vandet, hvor jeg havde mine sko i posen som holdt rygsækken tør, gik turen videre ud i junglen.

Når man løb inde i junglen skulle man hele tiden passe på ikke at snuble over en rod eller små stubbe. Det var umuligt at se dem, så mange gange var jeg lige ved at falde og en enkelt gang nåede jeg ikke at tage fra så jeg landede lige med hovedet på jorden. heldigvis var der ikke noget som gjorde skade. Men man bander over sig selv at man ikke passer bedre på, men det er svært at undgå. På et tidspunkt hvor jeg løb alene, som jeg gjorde meget af tiden, kunne jeg lige pludselig ikke se nogen makeringer på træerne, som var som gule bånd. Jeg var løbet forkert. Så var det bare om at vende om og finde et gul bånd igen, så man vidste man ikke var faret vildt. Der kommer samtidig en kvinde som heller ikke kunne finde de gule bånd, så vi ledte lidt efter dem og fandt dem over på den anden side af et væltet træ. Da jeg kom til næste checkpoint og havde været det lidt for at fylde mine flasker med vand, kom der en englænder, Oliver, og spurgte om nogen havde tabt deres hængekøje. det var sgu min.. Jeg takkede for hjælpen.

Ruten gik videre på åbne skovveje som var meget varme at løbe på da der ikke var skygge eller nogen vind. Jeg holdt stadig de obligatoriske 15 minutter i hver cph. som gav mig tid til at drikke ekstra vand og mine små gel på 18 gram så jeg havde energi til resten af turen denne dag. Jeg kom i mål som 6. mand denne dag og havde det fint.

Hvil efter dagens strabadser.

3. etape 37km

Vi havde fået at vide, at 3. etape var hård. Det var den. Det var den hårdeste etape rent fysisk, da vi virkelig blev presset af mange stejle stigninger. Vi startede med at svømme over en flod og fortsatte derefter ind i junglen hvor vi fra start mødte nogle stigninger som var mega stejle, 30-35 %, og de fortsatte nogle gange 200 - 400 meter opad. Denne dag skulle man ikke mere vente 15 minutter i chp. så jeg tog ca. 5 minutter og fik pulsen lidt ned og fik kølet mit hovede og krop lidt ned med vand og derefter videre ind i junglen. Vi vidste at mellem chp. 3 og 4 ville der være 12km. Det blev 12 jernhårde km. Jeg synes aldrig den kom. Der var så mange stejle stigninger så det tog rigtigt langt tid at komme igennem hver enste km så da jeg så en stykke papir hvor der stod 5km til chp. 4 var det som et piskeslag i hovedet. jeg troede at jeg var lige i nærhed af noget vand, så de sidste 5 km var jeg mega presset, da jeg havde drukket for meget vand tidligere i de 12km. Så da jeg endelig kom til chp. 4 var jeg presset i maven. Der var en lille bæk som var fristende, men jeg ville heller koncentere mig om at få maven i orden igen. Jeg havde heldigvis forberedet denne tilstand hjemmefra, så jeg havde noget med som kunne reparere maven og samtidig hjælpe mig mod dehydrering. Så jeg tog det i noget vand, sad lidt og drak det og så var det videre med at gå for lige at mærke hvordan maven havde det. Maven er det vigtigste når man løber og er presset. Dårlig mave = dårlig præstation. Men efter lidt gående kunne jeg igen løbe og jeg sluttede etapen i rigtig god fart og tilstand. Igen blandt de forreste, så ok.

Vi overnattede dybt inde i junglen denne dag. Det var lidt spændende, da vi havde vagter på, da det var et Jaguar område. Da vi havde spist ved 17 tiden og mørket begyndte, begyndte edderkopperne at komme frem. Det var 5cm Tantarel edderkopper.

Men senere på aften kom deres far ud af et hul midt i lejren. Den var stor og grim. 10-12cm og havde nogle lange ben og stor bagkrop. Efter det fik vi at vide, at vi ikke måtte gå væk fra lejren for at gå på toilet og alt skulle hænge i træerne og alt hvad som var hult skulle vi tjekke inden vi tog det på næste dag. Så hyggelig nat i junglen.

4. etape 37km

Denne etape fik vi at vide skulle være flad og nem. Vi ville få en dejlig svømmetur hvor man kunne flyde med vandet. Den var hård og gjorde mest ondt af alle etaperne.

Vi startede med at løbe på flade skovveje og efter ca 7km kom vi til vandløbet. Vi vidste at vi skulle igennem 1km vandløb og 1km sumpområde. Lige da man hoppede i var det skønt, indtil man slog sit skinneben på en træstamme som lå i vandet og som man ikke kunne se.

Efter megen pine på skinneben og knæ, kom vi endelig op ved et vanddepot. Desværre fik vi at vide, at vi igen skulle derned og igennem den 1km sumpområde. Den blev hård og svær at komme igennem.

Derefter bestod den 37km lange etape på skovveje i løs sand med lille stigning men lang og skovveje i åben sol. Så det blev desværre lidt for varmt for mig denne dag så da jeg kom til lejren var jeg virkeligt kogt. Så heldigt denne dag for mig, var at der var et lille vandløb med køligt vand, hvor jeg lå mig i og stak pegefinger ind i begge øre så jeg kunne ligge med hovedet på bunden og kun mund og næse over vandet. ½ time der i hjalp lidt på det, men havde kvamle. Jeg fik 2 kokosnødder med væske i, som jeg vidste indeholdt mange elektrolytter og bagefter spiste jeg kokos, bare for at få en anden smag end sukker eller andet som jeg havde med. Jeg havde også taget noget med som kunne reparere mave og hjælpe mod væskemangel, så det hjalp også godt lidt efter lidt. Det var med lidt nervøsitet at jeg så frem til næste dag, den lange på 108km.

5 etape 108km

Vi startede kl. 4.30 og efter små 6km kom vi til en flodbred med læst strandsand. den gik vi i ca 2km som var tungt at gå i, men så kom vi til et sumpområde, hvor vi gik i over 1 km og hvor man sank ned til midt skinneben i mudder, så man nærmest skulle trække sin fod op hver gang. Virkeligt hårdt til sidst, da man ikke kunne hvile nogen steder, så ville man simpelt hen sidde fast. Derefter kom vi heldigvis til en flod som vi skulle svømme over og så blive lidt ren. Så gik turen ind i junglen i 3-4 timer hvor man hele tiden skulle kigge efter markeringerne så man ikke løb forkert og altid have øje på underlaget så man ikke faldt. Hvis man ikke havde fuldt fokus hele tiden på underlaget, men bare lige glemte det få sekunder, så snublede man og det var super irreterende.

Vi skulle nå chp. 3 inden kl. 14.30 og efter 57km for at få lov til at fortsætte de 108km. Det var pga. man skulle ind i junglen igen efter chp 3 og den kunne man ikke nå at komme ud af hvis man kom senere. Jeg kunne fra starten mærke at jeg havde gode ben denne dag, så jeg nåede chp 3 efter knap 9 timer. Jeg holdt pause der og fik skiftet strømper så fødderne ikke ville blive ømme for tidligt da jeg vidste det ville blive en lang dag.

 

Rene fødder.

Mig og Johnny fortsatte sammen på de varme skovveje og ved chp. 6 efter 72km kom vi til et vanddepot ved floden, hvor jeg lå mig i vandet og blev vasket og lidt kølet af.

Johnny blev der lidt mere, så jeg fortsatte videre langs flodbredden og efter ca. 6km kom jeg til Alter do Chao som jeg havde boet ved 2 dage før starten og havde et det samme sted 2 gange. Så jeg gik derop og lavede en Budda hilsen og så ud som en der lige var ved at dø for at få en cola. Han forbarmede sig selv om jeg ingen penge havde og gav mig en cola. Hold kæft den var god. Rent nydelse. Lidt senere kom jeg til en lagune som desværre for mig kostede 1 time venten, da jeg ikke kunne finde markeringer som viste mig hvor jeg skulle hen. Der var jeg sgu gal. Efter venten kom der en brasilianer med knæklys og vidste vej. Det ville være skønt hvis han havde gjort det noget før man kom. Han vidste vej og vandet og lidt efter kom der igen et sted hvor man skulle krydse over vand. Rygsæk over hovedet og vand til livet og dybt mudder som hev kræfterne ud af mig.

Efter det kom jeg til et sted hvor jeg igen måtte vente ½ time på en båd som skulle føre mig over en flod. Da jeg endeligt kom over var det bare om at komme hjem så jeg kunne få afsluttet denne lange dag. Da markeringerne stadig var meget mangelfuldt, brugte jeg min pandelampe til at følge nogle spor fra andre som var foran mig. Der var især en som brugte Fivefingers sko som jeg forsøgte at følge hele tiden. Det var meget mentalt hårdt at løbe i mørket da jeg hele tiden var bange for at løbe forkert og dermed spilde tid. Mange gange løb jeg forkert og kunne så ikke se spor, så tilbage igen for at finde dem og følge dem. Efter 21 timer kom jeg endeligt til lejren og mål. Jeg var super tilfreds og var ikke fysisk ramt hårdt men var mentalt færdigt pga. det svære med at finde vej og følge sporerne i sandet.

i mål og peger på mit kodeord GDOJV?

6 etape og 25km

Så skulle vi bare i mål. Jeg havde kun i tankerne at ikke dumme mig denne sidste dag og løbe for at få en placering. Jeg havde hele ugen løbet som jeg følte jeg kunne uden at bruge unødvendige kræfter, da jeg har den mening, at sådan et løb først slutter når man når finishline efter sidste etape. Så kan man kigge på fakturaen og se hvad det blev til af placering. Jeg har den mening, at hvis jeg gør hvad jeg synes jeg junne havde gjort i et sådan hårdt løb, så må den placering jeg får være det jeg har fortjent og løbet mig til.

Det blev igen en varm dag for mig. Det var 25km langs flodbredden og kun 1 vanddepot efter 11km. Så jeg satsede på at løbe så langt jeg kunne uden at gå ned, så jeg kunne gå og løbe de sidste km. Efter ca 14km begyndte jeg at koge og måtte sætte mig under et træ og tage noget flodvand i hovedet for ikke at blive overophedet. Jeg ville bare så gerne at målet snart kom, så da jeg så en by troede jeg at det var der. Men det var bare det sidste sted hvor vi igen skulle krydse noget vand.

Endeligt efter 25km hede og løst sand kom jeg til det som jeg havde forberedt mig på i et helt år, nemlig Finishline i JM. Det var en stor lettelse end det var glæde. Lettelse over at nu skulle man ikke mere løbe og mentalt kæmpe hver dag. Så hvad det heller ikke så dårligt at der stod en cola klar til mig fra Johnny, som bare smagte super.

Så her bagefter kan jeg kun tænke tilbage på en fantastisk oplevelse i junglen og være super tilfreds med at mine forberedelser og min tro på, at det jeg gjorde når jeg løb alene eller med andre nok skulle få mig i mål. Så det blev til en 4 plads denne gang i et stævne som jeg kan sige, at jeg gjorde hvad jeg kunne denne gang også.

 

Mine mål for 2012 er noget jeg ser meget frem til og er super motiveret til at gennemføre og få store oplevelser ud af.

Roth Ironman og Jungle Marathon Brazil

Mit første delmål bliver Roth Ironman den 8.7.2012. Jeg ser frem til igen at skulle prøve mig selv af på en Ironman. Jeg lavede den sidste i 2009 og vil igen prøve at komme under de magiske 10 timer.

Mit største mål for hele året bliver Jungle Marathon i Brasiliens regnskov til oktober og som er kåret til veredens hårdeste løb. CNN

Det bliver endnu en kæmpe udfordring og noget som jeg ser meget frem til at prøve af. Det kaldes det verdens hårdeste løb "miles pr miles", da det foregår midt inde i den Brasilianske regnskov i ekstrem terræn, varme og luftfugtighed på 85 til 100%.

Jeg vil bruge min Ironman form til at opbygge en god grundform og styrke og vil så i efteråret begynde med løb og træning til at klare strabadserne i junglen.

Det bliver det længste jungle Marathon nogensinde, 240km og 6 etapper, hvor du skal være selvforsynende alle 9 dage i junglen med mad, udstyr, hængkøje og alt hvad der kræves for at komme igennem en jungel. Vi starter med jungletræning de første 2 dage så vi ved hvad vi skal passe på og hvilke dyr vi skal især se efter, f.eks. jaguar, slager og edderkopper.

Se video her fra løbet:Jungle Marathon

Marathon des Sables 2011

Jeg løb 1.4 2011 det meget hårde og prestigefyldte løb Marathon Des Sables, som foregår i Sahara, Marokko.

Det er et løb på 245km over 6 etapper, hvor du er helt selvforsynende hele ugen pånær med vand som man får 10l af hver dag på de kortere distancer og på "kongeetappen" på 80-85km er der 22l vand til de 34 timer det må tage på denne etappe.

Youtube

Et løb hvor varmen og sandet giver den store udfordring, da man hele tiden skal sørge for den rette væske og saltbalance. Det har stor betydning at fødderne ikke mister huden pga. varmen i skoene og sandet som ikke kan undgåes at få i skoene. Jeg ser frem til en uge med fantastiske omgivelser men også store udfordringer med høj varme, sandklitter over mange kilometer som skal forceres og ujævn terræn med sand og sten.

Marathon des Sables

Så er jeg vendt hjem fra mit eventyr i Sahara. Det blev 9 dage og 251km med mange oplevelser under eksteme forhold. Det er et af de løb som man vil huske tilbage på med stor glæde og stolthed ved at have gennemført.

Jeg vil her prøve at fortælle lidt om hvad der var af oplevelser de 9 dage.

Dag 1.
Vi ankommer til Ouarzazate Marokko, og køre så ca. 6 timer i bus ud til Sahara. Der bliver vi læsset af og kørt på ladet af en lastbil det sidste stykke ud til vores bivouaclejr. Der skal vi have vores udstyr tjekket ind. Der er mange ting som er obligatorisk, f.eks. et spejl, kompas, venepumpe, minimum 14000 kalorier til de 7 dage, pandelampe, sovepose, alu tæppe, fløjte osv. Vi får af dem en nødraket, salttabletter og Roadbook og 2 kort til væske og lægebesøg. Vi er 4 dansker som skal dele telt 66 med 4 tysker de 9 næste dage. Vi havde ca 24m2 at sove på, så det var bare om at rykke tæt sammen og acceptere forholdene.
Det er et telt med et tæppe som bund oven på sandet og de mange sten. Så det blev en hård uge med stiv ryg hver morgen. Den første nat fandt jeg ud af at der var hundekoldt om natten, 6-8g så jeg fandt hurtigt ud af at jeg have for tynd en sovepose og for lidt varmt tøj på. Mit liggeunderlag var også for lille og for tyndt, så det resulterede i et liggesår da de 9 dage var gået på et meget ømt sted!

Telt 664x vinder af MDSLejren

Dag 2.
Jeg måtte tage ekstra undertrøje , jakke, lange thigts og langærmet tshirt med, da jeg frøs meget efter den 1. nat. Vi fik afleveret vores kuffert til arrangøren, så efter det var der ingen hjælpe at hente hvis man have lavet en fejl med udstyr. Så det var med spæning vi gik i seng kl. 20 og endelig komme i gang med løbet efter 3 dages rejse.

Dag3: Dagens etappe er på 33km hvoraf de 13km er i Marokko`s flotte sand Dunes.

Sand Dunes Blødt sand

Tungt!! Fladt og sten


Etappe 1.
.
Vi startede med fladt terræn men på stenet underlag som jeg senere hen skulle få at mærke pga. mine fødder. De 13km sand Dunes var fantastiske flotte, men rigtig hårdt at gå i km efter km. 13km på 2 timer. Der var helt vindstille over 40g og for hvert skridt man tog var det som om man ikke rigtig kom fremad, men bare tungt at gå i.Efter det var der 8km hjem på fladt men hårdt og ujævn underlag. Nu var man blevet lidt klogere på hvad der ventede en de næste 6 dage i ørknen. hver dag når vi kom i mål, fik man udleveret 3 x 1.5l vand. De skulle holde til resten af dagen. Man drak den 1. og brugte vand til aftensmaden og så det sidste brugte man til at skylle hænder i og lignende.

dag 4: Dagens etappe. Sandstorm, svært og ujævnt underlag. 38km.

Tidlig morgen Toiletter Klar og storm Sand  i luften

Etappe 2.

Dagen startede med hård vind og dermed sandstorm. Allerede om natten vågenede jeg da der var storm og mega meget sand i vores bivouac. kl. 5.30 sad vi midt på en bar slette midt i ørknen i sandstorm.Sand i morgenmaden og sand i alt hvad man skulle have på og lagt i rygsækken. Vi startede med vores hovedbuff for munden da det knasede hver gang man lukkede munden.Vågnede kl 4.50 da lejren begynder at summe og folk begynder at røre på sig. Hver morgen kl 5.30 kommer der nogle indfødte og råber kostant Jalla-Jalla-Jalla eller også hallo, da vi skal ud af vores bivouarc så de kan kommer til næste lejr. Så stres hver morgen for at vågne og få sine sager pakket sammen på ens liggeunderlag og så bagefter har vi 2 timer til at spise morgenmad og gøre os klar til næste etappe midt på en kæmpe bar ørkenslette. Dagens etappe var forholdsvis flad og kun 2km Dunes men til gengæld var den teknisk svær at løbe. Vi løb på meget ujævn terræn og mange km på en slette som havde et underlag der nogle steder var hård mens andre steder gik man igennem da det var som om der havde været en sø der engang men nu udtørret. Det var som at løbe på en grovpløjet mark som ikke havde fået vand i 3 år. Så man løb 100% fokuseret på hvor man skulle sætte foden og undgå at træde skævt på den ujævne jord. Så selvom det ikke var en dag med mange Dunes eller bjerge man skulle over var vi alle enige om at den var mere hård end dagen før trods 13km Dunes. Men igennem kom man og fik de 3 1.5l flasker i mål til resten af dage n.

Etappe 3

Dag 5: Store Krisedag.

1. stigningStejl stigningGod udsigt

Næsten toppen.2. stigningSten og atter sten

 

Dagens etappe var på 38km og de 20km var i sand Dunes.

Jeg startede fint men allerede ved checkpoint 1 begyndte min mave at sende dårlige signaler. Havde drukket 1.5l vand men havde taget for lidt salttabletter. ved checkpoint 2 var jeg i krise. Jeg kunne ikke drikke eller spise noget pga. kvalme. Jeg tvang mig selv til at drikke men det blev for lidt som tiden gik og jeg var nede og gå. Ved cp3 var jeg total færdig. jeg var dehydreret. Men jeg skulle jo igennem de 38km så det var bare om at fortsætte med det jeg havde. Opgivelse var ikke en option. 8km før mål skulle vi over det højeste bjerg på turen. 1km op med op till 15% stigning. For mig på denne dag kunne de lige så godt havde lagt Mount Everest der. Klippesten og løst sand imellem så jeg måtte sidde ned for hver 10m og hvile mig. Så det blev en lang stigning for mig. da jeg endelig kom på toppen kunne jeg desværre bare se endnu mere sand Dunes og de var til med høje. Jeg kørte på automatik de sidste 7km og kom i mål efter hele 8.40min. Lægern spurgte om jeg var ok da jeg kom i mål og jeg vendte selvfølgelig tommel op og sagde, Like a Million. Men senere måtte jeg til lægeteltet jeg have smidt noget væske i kroppen da jeg stadig ikke kunne drikke eller spise. Så efter nogle timer i teltet vendte jeg tilbage til de andre gutter og fik mig noget aftensmad, frysetørret kylling i ris. Så det var ikke den bedste optakt til vores kongetappe på 82km vi skulle igennem 12 timer senere.

Dag 6 og 7: Kongetappe og stadig maveproblemer.

BeduinlejrFlotte fødderDårlige fødder

Død kamelTid til aftensmad.Starten.

Etappe 4-5 Etappe 4-5

Dagens etappe startede i helt vindstille vejr og rigtigt varmt kl. 8.30. Efter sidste dags krise følte jeg mig klar til de 82km. Jeg startede fint ud og håbede at jeg var klar til alle km. Men ved cp2 efter 25km begyndte jeg igen at få maveproblemer. der var rigtgit varmt nu, 45g så jeg forsøgte at spise salttabletter og drikke vand men efterhånden blev det umuligt pga. af kvalme igen. Ved cp3 havde jeg kun drukket 1l så jeg vidste godt at det var noget skidt. men jeg satsede og løb videre. Efter 2.15t kom jeg til Cp4 hvor jeg vidste at jeg skulle have min mave og kvalmeproblemer under kontrol, da der var 11km i sandDunes efter Cp4. Jeg snakkede med en lægen som gav mig noget pulver med salt, mineraler og sukker i, som jeg blandede i 1.5l vand og skulle drikke inden jeg tog fra Cp4. efter 2 timers hvile var jeg klar i maven igen og tog afsted i natten. Jeg havde fået en stav som man skulle knække og fik dermed grønt lys sat på min rygsæk så man kunne ses af andre bagfra. Der var også sat nogle op på toppen af sandklitterne så man kunne finde vej i mørket. Jeg gik i rask trav, men hver gang jeg prøvede at løbe ville min mave ikke det samme. Så det blev til en lang dag på kontoret for mig denne dag, men efter 19.50t kom jeg i mål med rigtige dårlige og hævede fødder efter de mange timer. Mine fødder var ikke pæne efter denne dag men det er en del af gamet når man løber MDS.
Jeg kom i mål kl. 6.00, sov en time og så hele vi fri frem til næste dag, da max tiden på de 82km var 34timer som en japaner lige kom ind under. sidste mand på ruten bliver altid fulgt af 2 kameler. han blev klappet ind af alle da det er en tradition at man gør det for den sidste mand på kongeetappen. 33timer ude i ørknen og så en maraton 13 timer senere for ham. Men han klarede det og fik også medaljen til sidst, så imponerende.

Dag 8. Maratondistancen.

tapet fod og liggeunderlag!! Stigning og lang kø bagud.

2. stigning oase og 51gr.

Etappe 6

Denne dag skulle vise sig at sætte varmerekord i MDS. Der var aldrig under 42g og der blev målt 51g ved CP3 efter 31km. Det mærkelige er at man slet ikke er våd af sved. Med en luftfugtighed på 4% er det ekstremt tørt så alt sved fordamper på huden , så det kun er lige bag på ryggen hvor rygsækken sidder ind til kroppen man er fugtig. Jeg var igen spændt på om min mave skulle drille mig i dag. Vi startede kl. 9.00 og med mine fødder som efterhånden var godt ramt af vabler, var det ikke sjovt at starte med løb på sten igen. Men videre skal man jo, så det er bare at komme afsted og så håbe de bliver bedre med tiden, som de som regel gjorde. Vi løb 9km på fladt terræn og så skulle vi over det første bjerg som igen bestod af klipper med løst sand imellem. Jeg synes at jeg kom godt over og tænkte at nu havde jeg sgu igen mine gamle ben tilbage. Jeg tænkte at nu vil jeg prøve at give gas i dag, da jeg følte at jeg ikke rigtigt havde haft muligheden de andre dage pga. min e maveproblemer. Efter 13km kom de næste bjerg og det gik også godt så nu skulle den have resten af de 42km. Jeg havde af erfaring nu lært at indtage salttabletter hver 30min og væske til, men uden sukker i da jeg kun ville tage High Five gel på turen. Ved CP3 hvor der var 51g, vidste jeg at nu var der kun 11km hjem, så nu gjaldt det bare om at holde kadancen og huske at indtage salt hele vejen. Da jeg første gang kunne se målområdet, synes man ikke at der var langt igen. Men, det snyder. Når man løber på de meget flade sletter kan man se rigtig mange km frem, så det føles som om man aldrig kommer nærmere. Meget lidt motiverende. Jeg begyndte derfor at kigge ned i jorden og så tælle til 100 og så kigge op for at se hvor tæt jeg så var på målet. Jeg kan ikke helt huske hvor mange gange jeg talte til 100 men det blev til rigtig mange gange før mållinien blev krydset på 4.47t og drukket 6l vand og spist mindst 25 salttabletter. Det var super dejligt at mærke man havde løbet en rigtig god maraton trods varmen og vide, at nu var man igen der hvor jeg skulle have været på hlele turen. Men mine fødder var desværre nu lige til at smide i en spand og så bare tænke på at de nu kun skulle løbe 17km frem til Finishline næste dag.

Dag 9: 17km til Finishline.

Langskægget efter 9 dage. Finishline Kold Pepsi AV!!!

Etappe 7 Finish

Så var det endelig sidste dag vi skulle løbe med fødder der bare ikke ville mere.. Men igennem de 17km skulle man jo. Jeg tænkte meget på ikke at lave nogen dumme fejl i dag, så man ikke kom i mål. Så det blev en dag hvor løbet blev sat på automatik så man hele tiden bare løb og så skulle man nok komme i mål hel. De sidste 3km kunne man høre målområdet, så trods over 40 grader havde jeg kuldegysninger på arme og ben. Så det var en mange års frøm der gik i opfyldelse da jeg krydsede mållinien. Det var dejligt at opnå en målsætning som jeg i mange år havde sat mig. For mindst 10 år siden så jeg 1. gang en tv udsendelse derfra, så derr sagde jeg at der skulle jeg ned inden jeg blev 50 år. Jeg nåede det lige i år. Efter medalje og et kram af Patrick Bauer, som er løbsarrangør var jeg klar til en dejlig kold Pepsi. det er sgu den bedste Pepsi jeg har fåët i mit liv. Jeg kunne mærke at den tog alt sandet med sig ned i maven. Så var der ellers 4 timers kørsel i bus til hotellet. Vi sad 45 mennesker i bussen, så hvis man kan forestille sig hvordan lugten hvar efter 9 dage uden bade til os alle, så var det bare om at få aircondition luften ned til ens næse.

På vores hotel, som var rtigtig lækker, fik jeg et bad der varede 1 time. Krop og fødder blev vasket 3 x og så skulle man til at barbere sit 9 dage gammel skæg af. Efter et langt bad og en dejlig barbering, havde jeg gemt en pose Basset lakridskonfekt i min kuffert til at jeg kom hjem. De var gode!!. Nu ventede vi bare på at aften buffeen åbnede så vi rigtig kunne spise hvad vi havde lyst til. Så de næste 2 dage på hotellet gik med at nyde at man kunne spise og drikke lige det man havde lyst til.

Min hjemrejse tog 25 timer, så med mit liggesår lige på halebenet, var det fantastisk at komme hjem og selv kunne vælge om man ville ligge eller stå op og ikke mindst at ligge i sin egen seng.

Jeg har haft en fantastisk oplevelse som jeg ikke ville have været foruden og var sammen med 3 dejlige danskere om at leve en drøm ud, nemlig at gennemføre Maraton Des Sables. Jeg ser nu frem til mit næste store mål i år Ultra Trail Mont Blanch og og så få løbet en masse maratonstævner, så jeg kan få km på, til min indsamlig til HOSPICE VENDSYSSEL.

Skulle din virksomhed eller klub være intresseret i at høre om min tur i ørknen, så holder jeg foredrag om løbet og mine mange strabadser i de 9 dage i ørknen. Så kontakt mig for yderligere oplysninger og hør om et løb som bliver løbet under ekstreme forhold.

Kanal Frederikshavn Se artikel om mit løb fra Kanal Frederikshavn.



Ultra Trail Du Mont Blanc:


Så lykkes det at gennemføre UTMB. Efter sidste års aflysning efter 21km løb pga. mudderskred og regn, var jeg i år opsat på at få løbet "krydset" af.

Som sidste år 2010, var vejret godt indtil fredag hvor starten skal gå kl. 18.30. Torsdag fik vi sms fra arrangøren, at der fredag nat ville blive uvejr i bjergene. Vejrudsigten lød på regn, snestorm med sne op til 10cm på toppene og -3 grader med vinde op til 40-60km/t ikke lige hvad jeg havde brug for at høre. Fredag kom og vejret var godt i byen, men så sidst på eftermiddagen kom regnen, og vi fik igen sms fra UTMB, at løbet er udskudt til kl. 23.30 fredag aften.

Video: UTMB

Min taktik i år var lidt anderledes end sidste år, da jeg siden Marathon Des Sables har døjet med at få kroppen i gang igen efter strabadserne i ørknen. Jeg havde ikke fået trænet nok i år til at min form var så god, at jeg kunne være sikker på at gennemføre løbet. Så mit mål i år var helt sikkert kun at gennemføre og så håbe, at min makker øverst oppe på kroppen ville få mig igennem. Det skulle også komme til at holde stik, da jeg mod slutningen af løbet virkeligt skulle bruge alle mine mentale resurcer for at komme hjem og få den berømte UTMB Finisher vest.

Jeg var klar ved startstregen i krafigt regnvejr, men opsat på at komme i gang, så de ikke fik det aflyst. Efter 9km kom den første stigning på 7km og så nedad 7km for at ende i den by hvor de aflyste løbet 2010. Så da jeg løb ud fra byen fik jeg allerede en lille sejr, da jeg nu var kommet længere end sidste år. Det næste bjerg som mødte mig, var på 2440m. Det var en stigning på ca. 24km, hvor sneen kom et godt stykke før toppen. Jeg havde alt mit varme tøj på, da vinden og seen gjorde det isnende koldt. Mine handsker var desværre ikke helt vandtætte, så fingerne var totalt frosset og hvide hurtigt. men jo hurtigere du løbere deroppe, jo før er du nede, så det var bare med at komme ned til varmen igen længere nede i dalen.

Video:

Ved 50km var der depot, hvor man kunne indtage mad og drikke. Jeg havde på det her tidspunkt en lille krise, da jeg synes at de første 50km var stenhårde for mig og mine ben. Jeg begyndte at tænke på om jeg skulle stoppe, da det mærkede håbløst at skulle nå igennem alle 166km. Men jeg tænkte så, at jeg lige så godt så kunne løbe over til Courmayeur i Italien, da man der havde det store depot, hvor vi havde en pose med til at skifte tøj og andet. Så videre over de 2 næste bjerge på 2516 og 2435m og ned i dalen i varmen i Italien. Jeg fik min pose og pakkede ud, mens jeg tænkte lidt. Så kiggede jeg for første gang på mit ur, som fortalte at jeg havde løbet de første 78km på ca. 16 timer. Det var noget som gav optimisme og tro på at det nok skulle lykkes at gennemføre. Så havde jeg ca. 30 timer til den sidste halvdel. Det skal kunne lykkes.Så videre.

Profil Video af rute:

Men da jeg kom ud af Courmayeur, skulle jeg opad et bjerg som steg som steg 700m på 4km. Den var ond!! Så jeg var hurtigt tilbage til virkligheden og hårde hverdag i bjergene. Der var hårnåle sving for hver 30-40m med stentrappe i svingene, det det gik virkligt stejlt opad.

Men op og videre kom jeg og da jeg skulle op ad Col de Ferret som er 2537m høj, var jeg godt nok ved at være træt efter de første 100km.
Der var endnu en stigning som steg 800m på 4km og som virkeligt var hård at komme op af, da der samtifigt var meget tåget, så pandelampen ikke rigtigt kunne lyse igennem tågen og ned på underlaget. Men efter langt tids kamp gik det så nedad 20km, men det gør bare at knæ og lår bliver endnu mere ømme og stive.

Ved de 120km manglede jeg så bare 4 bjerge at skulle over? På det tidspunkt var jeg så træt, at det hele bare køre på automatik. For hver km jeg tog, så tænkte jeg på, at der så var en km mindre tilbage. Da jeg manglede det sidste bjerg på 2130m var jeg lige til at smide i en skraldespand. Jeg spurgte en franskmand hvor lang opstigningen var, og fik at vide at den var, "2km right up in the sky". Det skulle vise sig at være 5km i stedet for. Da jeg endelig var kommet op, begyndte det sidste bjerg først. 8km med hårnåle hele vejen op. Jeg var så presset og træt at jeg kun kunne tage 10-20m ad gangen og så hvile på mine vandrestave. Jeg brugte så mange timer på at komme op, at man kunne bygge en ny Øresundsbro.... Men op kom jeg igen:-)

Da jeg endeligt nådede toppen, skulle jeg ned til Vallocine, som lå 5km længere nede. Der var benene så stive at jeg troede der var et 19mm bræt sat på.

De sidste 16km til Chamonix gik jeg og selvfølgelig skulle vi op i skoven og gå på trailstier inden vi kom ned til byen.

Jeg løb selvfølgelig den sidste km ind til målområdet, da der stode mange tuside mennesker og heppede på en. Så med en ordentligt klump i halsen løb jeg over målstregen efter 42 timers strabadser og havde forbrændt 22.500 kalorier, men en fantastisk oplevelse og super stolt over at komme igennem. Af de 2300 startende kom 52% ikke til Chamonix i år. Men jeg tror også, at de alle igen næste år vil stå ved startstregen, for at opleve og gennemføre UTMB.

Speciel tak for en stor oplevelse sammen med 3 andre dansker, Frederik Gregaard, Peter Bower og Ole Gram Clausen



 

ULTRATRAIL DU MONT BLANCH

Med denne entusiasme for motion og de erfaringer, jeg har fået gennem mine mange år som aktiv sportsmand, vil jeg gerne være med til at give mange mennesker, uanset om de er nybegyndere eller supermotionister, en mulighed for at få sundhed, fællesskab og glæde ved at træne, ind i deres hverdag.

"Ingen ved hvad man formår, før man har forsøgt"



 
Mail_bottom